fredag den 24. november 2006

3G sucks!

Nu er jeg jo generelt meget glad for de nye firma-mobiler...og det er jo altid rart med en mobil, hvor andre samler regningen op...men der er liiige én ting, der bare ikke spiller:

3G-telefoni SUCKS!

There ain't no two ways about it! Sådan er det bare, der er ikke noget at gøre!

På Venteværelset har vi flere gange oplevet problemer med forbindelsen, når vi skulle oploade billeder til Venteværelsets moblog via MMS - det har simpelthen ikke været muligt at etablere en GPRS forbindelse!

Derhjemme har jeg altid problemer med den almindelige telefonforbindelse på mit kontor, når jeg bruger min Nokia 6233. Folk klager over, at jeg falder ud hele tiden, og der
t er næsten umuligt at sidde ved computeren og tale med en kollega eller en kunde samtidigt.

I dag flød bægret over, og jeg ringede til TDCs kundesupport (80 80 80 22), og det var som altid en stor fornøjelse! Jeg har simpelthen aldrig haft en dårlig oplevelse med TDCs servicetelefoner.
Den flinke dame i Århus undersøgte 3G-forholdene på både Lautruphøj og Herman Triers Plads + hun konsulterede teknikere i TDC.
Konklusionen var, at der kan ske små udfald i 3G-nettet, som mærkes som dårlig forbindelse under skift mellem 3G og GSM netværk. Dette skyldes en fejl hos TDC, som de i øjeblikket arbejder på højtryk for at løse - det er dog ikke til at sige, hvor lang tid det vil tage.

Så hvis du har oplevet noget lignende med din 3G telefon, så er løsningen simpelthen at slå 3G forbindelsen fra, så længe man oplever problemerne eller permanent (afhængigt af temperament).

På Nokia 6233 slår du 3G fra ved at:

  1. Vælg Menu
  2. Vælg Indstillinger
  3. Vælg Telefon
  4. Vælg Netværkstilstand
  5. Vælg GSM (standard er Dobbelttilstand)

torsdag den 23. november 2006

Det ER størrelsen, det kommer an på!

Det er jo meget fint, at vi har skiftet fastnet-telefonerne ud med Nokia 6233/E50....men, men, men! Hvorfor pokker har Nokia valgt at lave stikket på laderen MINDRE end tidligere!? Så kan man jo ikke længere bruge ladere fra ældre telefoner. Og der følger jo kun én lader med de forbandede apparater, så man ender hurtigt i dilemmaet mellem flg. muligheder:

  1. Lægge laderen på kontoret.
    Så løber man da ikke tør for strøm der, hvor det er vigtigst - nemlig på arbejde. Men hvad så, når man arbejder hjemme en dag?!? Murphy siger, at man med 100% sikkerhed løber tør for strøm allerede om morgenen - og så har vi balladen.

  2. Lægge laderen derhjemme.
    Så er hjemmearbejdssituationen løst, men til gengæld render man rundt som en anden strømnasser og skal låne lader af kolleger, når man er på arbejde. Det ender jo lynhurtigt i beskyldninger om ladertyveri, manglende tilbageleveringer og lignende.

  3. Transportere laderen mellem hjem og kontor.
    Så er de 2 ovenstående problemer i det mindste løst. Men hvor stor er chance for at man glemmer laderen det ene eller det andet sted? Og hvor smart er det lige at rende rundt med en mobillader i jakkelommen?

Nej, der er ikke rigtig nogen elegant løsning på dette kolosale problem....eller er der!??!

Venteværelset har fundet den optimale løsning - og så koster den kun 49,-!

De fleste ligger inde med en lader fra en ældre Nokia-telefon - evt. fra en anden telefon i husstanden - og det er nu muligt at købe en ganske billig adapter, der kan konvertere det gamle TYKKE stik til det nye og MINDRE stik, der passer til Nokia 6233/E50.

Adapteren, der hedder CA-44, laves af Nokia og kan bestilles på nettet til leverance næste dag. Venteværelset bestilte sit prøveeksemplar hos Modify, hvor forsendelsen tilmed er gratis på en så lille vare. Andre forhandlere kan findes via Mobilpriser.dk, der er et udmærket site til sammenligning af priser på tele-produkter.

Kig forbi Venteværelset, hvis du vil se vidunderet i aktion.

mandag den 20. november 2006

For hér regér...

Aaaahhh...der hersker nu altid en rar stemning på Venteværelset efter en god, begivenhedsrig weekend!
VS.
2 - 0

Og på Venteværelset sætter vi til hver en tid pris på at minde kolleger om weekendens sportslige resultater - som f.eks. venligt at gøre HNS opmærksom på Brøndbys 0-2 nederlag til fantomholdet, Randers FC.
Derudover er det jo også altid hyggeligt med Lille Jespers farverige anekdoter om weekendens udskejelser, fald fra barstole og natlige udflugter.

fredag den 17. november 2006

Venteværelset

Velkommen i Venteværelset.
Vi er 3 beboere; Mathias, Lille Jesper og Velling - og vi har store planer for vores fælles habitat. I planlægningsfasen har vi været omkring:

  • Indretning af bibliotek
    FIRMAET har godt nok selv indrettet et bredere tilgængeligt bibliotek, men vores bibliotek bliver et græsrodsbibliotek med bøger, som vi synes er spændende - eller kan få fat i.
  • Meditationsrum
    Venteværelset skal være et refugium fra stress og dårlig karma. Af samme årsag har vi installeret springvand og har eksperimenteret med 24/7-nonstop-fuglekvidr.
  • Prøverum
    Det kan være svært for potentielle fremtidige kolleger at danne sig et billede af, hvordan det er at arbejde i FIRMAET. Det er et problem, som vi har taget alvorligt i Venteværelse! Vi har derfor stillet vores habitat til rådighed for jobsøgende lykkeriddere, der kan komme og tilbringe måske op til ½ time i Venteværelset for på den måde at få et indblik i hverdagen i FIRMAET, før de tager ansættelse.
  • Swingerklub
    Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været lidt svært at opnå enighed blandt Venteværelsets beboere om, hvordan en swingerklub helt nøjagtig skulle manifestere sig. Så jeg tror, jeg vil parkere den dér, og nøjes med at konstatere, at idéen er med på tegnebrættet.
Nogle ville måske mene, at vi burde begrænse ambitionerne lidt - vi har trods alt kun ca. 12 m² at boltre os på - men vi siger nej! Nej, siger vi...det er middelmådigt at sætte sit lys under en skæppe ved på forhånd at lade sig indskrænke på den måde.

Der er ikke andet for end at vente og se, hvad det bliver til.